Sorter på farver:
eller sorter på størrelse:

Orange malerier

I mine malerier anvender jeg et væld af forskellige farvesammensætninger, og i toppen af siden her kan du sortere mine kunstværker efter den dominerende farveskala i billedet. Gå på opdagelse i di forskellige farvekategorier og find nemt og hurtigt malerier, der indeholder dine yndlingsfarver og passer godt ind i det rum, du ønsker at give nyt liv med et farverigt maleri.

Orange symboliserer energi, ambitioner og styrke

Et orange maleri vil – især hvis farven er meget dominerende - virke meget iøjnefaldende i et rum. Et orange maleri er altså godt til at fange folks opmærksomhed.

Orange er en varm farve, der på mange virker opløftende og vækker begejstring. Farven forbindes med en række positive energier som fx vitalitet, impuls, viljen til at vinde, ambitioner, styrke, handling, spontanitet og produktivitet. Farven orange forbindes også ofte med ild, varme og flammer.
 

I Irland har den orange farve en stærk politisk og religiøs betydning, og i USA forbindes farven i høj grad med højtiden Halloween – en tradition der efterhånden også har spredt sig til mange andre dele af verden.
 

I astrologien betegner farven orange de to stjernetegn tvilling og skorpion.


Inden for religionen bruges farven orange også. Et par eksempler er, at farven i den vestlige verden symboliserer højtiden kyndelmisse, og vi kender også farven orange fra de buddhistiske munkes klædedragt.
 

Den orange farve bruges mange steder i verden til at lade noget skille sig ud fra omgivelserne, så folk bliver opmærksomme. Det gælder fx sikkerhedsforanstaltninger som redningsflåder og trafikkegler.
 

Endelig har farven orange også betydning i drømmetyderes univers, hvor orange ses som et tegn på særlig kraftig aktivitet, og drømmer man om en appelsin, tolkes det som meget positivt.

Mine orange malerier

I mit arbejde som kunstmaler bruger jeg forskellige nuancer af orange, når jeg skaber mine malerier. Når du betragter et af mine orange malerier, kan der opstå associationer som fx varme, opmuntring, styrke, balance, glæde og energi.
 

Så lad blikket gå på opdagelse i mit udvalg af orange malerier enten her på hjemmesiden eller ved et personligt besøg i mit galleri i Egå nord for Aarhus. Kontakt mig gerne for at aftale en tid til fremvisning.