Sorter på farver:
eller sorter på størrelse:

Store malerier – unik udsmykning til både bolig og erhverv

Vi mennesker påvirkes og inspireres af de ting, vi omgiver os med, så hvorfor ikke friske omgivelserne op med sprudlende og farvestrålende malerier, der giver et smil på læben? Et levende og stort maleri pynter på enhver væg og skaber et blikfang i rummet, der tager beskueren med på en rejse ind i fantasiens verden og giver stof til eftertanke. Lad øjnene gå på opdagelse i de mange lag og kontrasterne i de store malerier og drøm dig væk til varme sommerdage, smukke naturomgivelser og legende tankeuniverser.

Min passion for store malerier

Lad det ikke være nogen hemmelighed, at jeg personligt har en forkærlighed for de helt store malerier. De største malerier, jeg i øjeblikket har til salg, er på 200 x 150 cm. Et stort lærred betyder selvfølgelig et stort malerarbejde, men som kunstmaler holder jeg virkelig af at slippe kreativiteten løs og udfolde alle mine kunstneriske evner på de store lærreder. På den måde skabes fortryllende farveuniverser, der fanger blikket og tager beskueren med på en fantasirejse.

Store malerier til stuen, firmadomicilet og mødelokalet

Ønsker du at give nyt liv til de tomme, store vægge på firmakontoret, i receptionen, mødelokalet eller i stuen eller køkkenet derhjemme? Så er du kommet til det rette sted, for her på siden finder du mit brede udvalg af store og farvestrålende malerier, der kan lyse op et utal af steder. Ja, der gælder faktisk det samme, som når du går på opdagelse i de mange lag i mine store malerier - kun fantasien sætter grænser!
 

Den abstrakte og farverige stil, der går igen i mine store malerier, passer godt ind i moderne bygninger og stilren indretning i både privatboliger og erhvervsbyggeri. Store moderne malerier er et godt og oplagt valg som firmaudsmykning, da de sender et stærkt signal til både de ansatte og de kunder og gæster, der kommer på besøg. Store, abstrakte malerier, som dem du finder her på siden, giver et godt indtryk af, at man som virksomhed følger med tiden og er med helt fremme med fingeren på pulsen.

Store malerier til salg

Her på min hjemmeside finder du mit brede udvalg af store, abstrakte malerier. De findes i forskellige mål, og jeg er derfor sikker på, at vi nok skal finde lige netop det maleri, der passer ind på de store vægge, du ønsker at udsmykke og give nyt liv med sprudlende og farverig kunst.
 

Jeg skaber malerier i mange forskellige størrelser, så du kan finde et, der passer til lige netop dine behov. Udover de store malerier kan du også vælge imellem flere små og medium malerier.

Øverst på siden kan du ikke kun filtrere på størrelsen men også på de farveskalaer, der er brugt i malerierne. Du finder abstrakte malerier i blå, grønne, gulerødeorange, lilla og pink farver samt billeder med mange farver

Kom gerne forbi og se mine store malerier

Du er meget velkommen til at komme på besøg i mit galleri i Egå nord for Aarhus, hvor jeg udstiller mine malerier. Kontakt mig meget gerne, hvis du ønsker at bestille en fremvisning, eller hvis du har spørgsmål til valget af dit nye store maleri.