• Besøg mit galleri
  • i Egå, Aarhus
  • Find dit nye maleri
Sortér efter farve
  • Mød kunstneren
  • bag malerierne

 

 

 

 

 

 

 

Din guide til at finde flotte malerier online


Kan man købe abstrakte malerier online ?


Ja, og det er der faktisk flere og flere der gør. I takt med det stigende internet salg, har flere forbrugere fået øjnene op for de mange fordele det giver at købe malerier, og kunst i al almindelighed, på nettet. Udbuddet af malerier online er både stort og varieret og det er nemt og behageligt at sidde hjemme og ”surfe” rundt på nettet og se det enorme udbud af kunst og malerier der udbydes til salg.

Det er utroligt nemt at danne sig et godt overblik over hvad de forskellige kunstnere har til salg, via deres websites. Derfor bruger mange mennesker internettet til at finde kunstnere der i udtryk, farver, stil og pris falder i deres smag. Mange vælger derefter at bestille/købe et maleri direkte fra kunstneren over nettet. Mens andre i stedet vælger at aflægge et besøg i atelieret - hos en kunstmaler - og der udvælge et abstrakt maleri.

 

 
På internettet er der ingen censur, ingen der tager stilling til om maleriet / kunstværket kommer gennem ”nåleøjet” Her er det udelukkende forbrugeren/køberen der afgøre om et maleri er interessant. Smag og behag er som bekendt forskelligt, og den eller de abstrakte malerier i stærke farver som den ene forelsker sig i på et splitsekund, kunne den anden ikke drømme om at have op at hænge. Valg af et abstrakt maleri er en smags sag og lige præcist af den årsag er det skønt, at kunne se det store udvalg, i alle stilarter, kvaliteter og prisklasser, som nettet byder på.

 

Køb af abstrakte malerier


Mange forbrugere lægger stor vægt på den direkte kontakt med kunstneren bag det enkelte akrylmaleri, og vælger derfor nettet som en nem og hurtig adgang til at finde kunstnere direkte. Der kan ellers gå meget tid med besøg hos diverse kunstneres atelier, for at se deres udbud af unikke værker til salg, før man evt. finder det man søger. Via nettet kan man nemt og hurtigt finde et stort udbud af meget varieret kunst. Der er alt lige fra fritidskunstnere, de semi-professionelle og til kunstnere der har lavet værker, der er kendt i det meste af verden.

Selv om de forskellige billedkunstneres hjemmesider giver et godt overblik over udvalget af deres malerier og i hvilken stil indenfor maleri de enkelte repræsenterer, og hvilke malerier de ønsker at sælge til en given pris, så vil et foto af et maleri aldrig være det samme som at se værkerne på tæt hold.
De mange detaljer i malerierne, dybden, farvenuancer osv. kommer som regel først til deres ret, når man står overfor maleriet.
Det er heller ikke altid at det er det maleri man først forelskede sig i, der er det man ender med at købe. Derfor er det en rigtig god ide at besøge den/de billedkunstnere man finder interessante, og så se deres malerier i virkeligheden. Én ting er nemlig at se et foto af maleriet på hjemmesiden, noget andet er at se malerierne "live". 


Jeg har nu igennem længere tid solgt min malerier dels via mit galleri i Egå (nord for Aarhus) med ikke mindst via nettet. Mine malerier bliver leveret gratis i hele landet, og jeg bruger f.eks. en fragtmand der kører til Sjælland tre gange om ugen, så bor du ikke lige i nærheden, er det bestemt ikke en hindring for at få et smukt maleri. Har du set et maleri på min hjemmeside du ønsker at købe, men er i tvivl om det er helt rigtige er du altid velkommen til at komme forbi mit galleri og se mine malerier. Husk du har altid 14 dages returret på mine malerier, hvis du mod forventning skulle fortryde dit køb.

 

Malerier til salg


Når man ser de forskellige malerier til salg fra den udvalgte kunstner ved siden af hinanden, og får en snak om hvad man godt kan lide ved de forskellige malerier, kan man nemmere finde ud af hvilken stil, farver og udtryk man har det bedst med, og hvor man har den rigtige mavefornemmelse. Det gør det meget nemmere at spore sig ind på hvilket maleri der kan være det rigtige, specielt hvis man er lidt i tvivl da der jo er meget til salg.

Køb af et maleri er for de fleste en stor beslutning, da det jo er et maleri man skal se på hver dag i sit hjem, og gerne i mange år fremover. Derfor er det vigtigt at man ikke skynder sig i processen, men giver sig tid til at mærke efter hvilket maleri der ”taler” mest til en, og vælger det det hvor man har den rigtige ”mavefornemmelse”


Låne malerier med hjem 


Dernæst er det selvfølgeligt en god ide at låne maleriet med hjem, da det også er vigtigt at se maleriet i de omgivelser hvor det skal hænge. Det er rart at kunne vurdere maleriet hjemme hos sig selv i ro og mag, Der har man god tid til at vurdere dels om maleriet har den rette størrelse, og hvordan maleriet og selve farverne tager sig ud i det lys der er i rummet. Stilarten er også vigtig at have sig for øje når man er i stadiet hvor man søger efter malerier til salg - er det et moderne maleri eller et "klassisk" kunstværk du er ude efter? 

Ønsker du at låne et eller flere malerier med hjem skal du selv stå for fragten frem og tilbage.

 

 

Mine malerier

 

Jeg arbejder fortrinsvist med akryl maling i mine malerier, og selv om det muligvis i første omgang kan opfattes som et snævert og ensporet materiale valg, er der virkelig mange muligheder med akrylmaling. For mig er materialerne selvfølgelig en vigtig del af mit arbejde som billedkunstner, men det er også meget afgørende for mig hele tiden at udvikle mig, og herunder også at udfordre mine foretrukne arbejdsredskaber og arbejdsremedier. Det gælder selvfølgelig både for selve redskaberne men bestemt også for de forskellige typer maling jeg anvender.

Dels er der forskellige kvaliteter af maling, hvilket dog er et punkt jeg aldrig udfordre, da god kvalitet og holdbarhed er helt afgørende for mig. Men selvfølgelig er der også inden for kvalitets maling forskel på f.eks. pigment indholdet og ikke mindst konsistensen på de forskellige typer maling.

Når man opbygger et maleri ved hjælp af mange lag maling, som jeg gør når jeg arbejder med mine malerier, så har malingens konsistens stor betydning. De effekter man kan opnå med en tyk og fast maling, er indlysende nok meget anderledes, end det udtryk man kan få frem med en tynd og mere flydende type maling.

Der er så her jeg som billedkunstner skal forholde mig til hvilke virkemidler og arbejdsgange jeg bruger, og ikke mindst hvordan jeg kombinerer de forskellige materialer og teknikker for at skabe lige netop dét udtryk jeg ønsker at frembringe i det enkelte maleri.

Mulighederne er uendelige og for hvert strøg der males, tilføres der noget til maleriets historie. Det er alle de små (og store) overvejelser, og valg, der til sidst er afgørende for om maleriet opnår en helhed, får sit eget ”liv” og beriger beskueren med en god oplevelse.

 

Fif med filt.

 

Mange af mine kunder vælger efterhånden at have deres malerier hængende uden ramme, specielt når der er tale om store malerier.

 

Hvis man vælger at hænge et maleri op uden ramme, er det en rigtig god idé, lige at sætte nogle filtdupper på bagsiden af maleriet, en i hvert hjørne. På den måde kommer maleriet lige en anelse ud fra væggen, hvilket betyder at der så er mulighed for lidt luftcirkulation, mellem væggen og maleriet, og derved undgår man risiko for skimmelsvamp og lign. Ydermere risikere man ikke at der komme "skrammer" på væggen, hvis/når maleriet bliver rykket lidt.

 

Mine malerier har alle filtdupper på, men skal du have nogle ekstra til f.eks. andre malerier,  kan filtdupperne købes i både byggemarkeder, og de fleste dagligvare butikker og de ses ikke når først maleriet er oppe at hænge.

 

 

 

 

Tag højde for lyset.

Der kan være stor forskel på hvordan et maleri tager sig ud, alt efter hvor meget lys der kommer ind i det rum maleriet hænger i.

 

Man vil opleve at farverne i maleriet kan ”forandre” deres udtryk, alt efter hvor maleriet placeres. Hvis maleriet hænger i et lyst rum, med store vinduer, der sender lys direkte ind på maleriet, vil farverne fremstå meget klare og skarpe, og maleriet vil blive fremhævet i rummet. Hvis lyset ikke rammer maleriet direkte, vil oplevelsen af farverne blive mere dæmpet.

 

Er rummet mørkt, og med begrænset lysindfald, vil det være oplagt at vælge et maleri i stærke og lysere farver, da farverne vil dæmpes af den ”manglende” belysning. Overvej også om der evt. skal monteres en form for elektrisk belysning, der kan kaste lys på maleriet om aftenen, og i de mørke vintermåneder. På den måde får man fuldt udbytte af sine malerier.

 

 

 

 

Det gælder som billedkunstner om at holde fokus på det der opstår i maleriet når processen er i gang, men samtidig er det også vigtigt at udfordre maleriet. Man skal både kunne at give slip og lade sig rive med, men også at turde nedbryde maleriet igen, for at bygge et nyt lag op. Når jeg arbejder i mit atelier, har jeg altid flere forskelige lærreder til at stå, som jeg arbejder på på skift. På den måde kan jeg tage “en pause” fra det enkelte maleri, mens jeg maler videre på et andet. Når et maleri så igen bliver taget frem, kan jeg se på det med nye friske øjne, og ofte kommer jeg videre i en helt anden retning, end da jeg sidst arbejdede med maleriet.

 

Som billedkunstner er det også meget vigtigt for mig at jeg udfordre mine teknikker og mit udtryk, jeg ønsker at mine malerier heletiden skal være i bevægelse. Jeg vil gerne både kunne forny mig og samtidig være tro mod mit udtryk, men vigtigst af alt vil jeg ikke gå i stå, og dermed blot gentage mig selv.

I perioder arbejder jeg intensivt med nye teknikker, materialer eller sågar farver, udfordre mig selv og bliver fortrolige med dem, for til sidst at indarbejde dem i mine malerier. 

 

Ikke to dage er ens som billedkunstner, dagene er fyldt med både frustrationer, undren, og mange stunder med tanker og overvejelser over hvilken retning det igangværende maleri skal tage. Men glæden når et maleri langt om længe er færdigt og har opnået sin helhed, den er det hele værd!

 

 

 

En af de ting jeg bla. overvejer, er om der på et tidspunkt skal eksperimenteres med uv maling.

 

Begrebet billedkunst eller malerkunst kan bruges både om kunstformene, aktiviteten (arbejdsprocessen) og det enkelte kunstværk (billedet eller skulpturen). Billedkunst kaldes ofte bare "kunst" og kan (fejlagtig) bruges kun til at betegne flade billeder. Begrebet kan også bruges til at skille kunstfag fra håndværksfag som design og kunsthåndværk.

Ordet billedkunst er ikke særlig gammelt som begreb, og har tidligere haft lidt forskellige betydninger. Billedkunst kunne i sjældne tilfælde også omfatte bygningskunsten, men blev almindelig som begreb med nuværende betydning i dansk først i den sidste halvdel af 1800-tallet. Begrebet svarer til det engelske visual arts, det tyske bildende kunst og det franske arts visuels.
Begrebet billedekunst har mange betydninger, og mange kunstnere ønsker at det skal forblive sådan. Kunst reflekterer og kommenterer samfundet, krydser grænser og er i konstant forandring. At begrænse hvad billedkunst er, ville derfor virke mod sin hensigt. Nogen bruger alligevel begreber som to- og tredimensional kunst, ide baseret kunst kontra materiel baseret kunst og andre begrebspar, men ingen af dem dækker hele kompleksiteten.

Billedkunstner
En udøver af billedkunst kaldes en billedkunstner. Mange danske professionelle billedkunstnere er organiseret i Danske Billedkunst

Begrebsafklaring
Historisk, etymologisk, 'håndværksmæssig kunnen'
Helt afgørende i denne skuen tilbage er den etymologiske oprindelse, som begrebet har, hvor det håndværksmæssige mere end noget andet er i fokus. Et fokus som siden udviklede sig til tanken om de skønne kunster, for dermed med den historiske avantgarde helt at forvandle sig bort fra både håndværket og skønheden men derimod til en diskussion om hvorvidt, man overhovedet kunne kalde avantgardebevægelsernes værker for kunst. En transition, som opsummerende er udtrykt gennem det faktum, at man nu ikke længere stillede spørgsmålet ”Hvad er skønt?”, men i stedet ”Hvad er kunst?”.

Målet er at klargøre begrebet
Knap hundrede år efter denne transition er det blevet muligt – særligt med adskillige nye kapitler tilføjet i kunsthistorien – at give en definition, som hverken er ekskluderende eller uklar. Formålet med at give en definition af kunst er ikke – i hvert fald ikke her – at indskrænke de kunstneriske muligheder hos nogen, men derimod blot at klargøre hvad man har at gøre med, når man taler om kunst.
En velformuleret definition vil altid fungere som et nyttigt værktøj for alle dele af kunst institutionen – kunstneren, publikummet, kritikeren, museumsdirektøren, osv. Motivationen for definitionen er således helt og aldeles praktisk og søger ikke at være hverken provokerende eller uhensigtsmæssig – tværtimod.
I ønsket om at klargøre begrebet ligger der naturligvis en erkendelse af, at der allerede eksisterer et kunstbegreb, som man nødvendigvis må tage udgangspunkt i. Der synes siden den historiske avantgarde at være opstået en mere eller mindre udefinerbar accept af at alt er kunst. Uforståeligt er det ikke, når man tager i betragtning, at Marcel Duchamps ”Fountain” anerkendes som et af de største kunstværker nogensinde; set udenfor den i øvrigt altafgørende kontekst kan det være svært at bebrejde folk, der har tænkt, at hvis en urinal kan kaldes stor kunst, så kan alt andet godt nok også. Helt afgørende er det dog, at alt ikke er kunst.

Upræcis brug af ordet "kunst"
Tilsvarende afgørende er det, at ordet ”kunst” bruges i en betydning, som ikke har noget med et moderne kunstbegreb at gøre, men som rent sprogligt synes at bidrage til opfattelsen, at alt er kunst, eller i hvert fald at grænserne er ganske udflydende: "Blikkenslageri er min kunst", ”shopping er min kunst", "reklamefilm er min kunst", osv.
En række typiske anvendelser af ordet, der lægger fokus på, at man besidder en type af færdigheder, man evner et håndværk, eller måske betegner det blot en entusiasme, man har indenfor et interessefelt – altså en betydning af ”kunst”, der i større eller mindre grad henviser til den etymologiske oprindelse. På samme måde, som når man snakker om f.eks. "kunsten at kunne holde på en hemmelighed", eller "kunsten at kunne begå sig i finere selskaber”. Brugen af begrebet på denne facon har utvivlsomt sin etymologiske berettigelse, og det søges ikke påvist, at der her er tale om en forkert brug – men det er vigtigt at erkende de faktorer, der spiller ind i en definitionssammenhæng som denne.
At det samme ord kan have flere betydninger er der intet nyt eller overraskende i, men i de fleste tilfælde opstår der ikke den samme forvirring, som der gør, når man snakker kunst: Når man bruger ordet ”film” er man nok klar over om der menes en rulle film til et kamera, en spillefilm eller husholdningsfilm, for konteksten, som ordet indgår i, vil sjældent, om nogensinde, efterlade nogen tvivl. Så privilegeret er ordet ”kunst” desværre ikke, og derfor bliver en definition af begrebet desto så meget mere nødvendig.

Artefakt
Således kan man nu nærme sig en definition. Men først må det klargøres præcis hvad der skal defineres, nu hvor ”kunst” siges at have flere betydninger. Den kunst, som her skal defineres, er den, som viser sig som artefakter. En klassisk definition af ordet ”artefakt” er et menneskeskabt objekt. Denne definition skal ikke grundlæggende bestrides her; blot skal det påpeges at ”objekt” ikke kun skal forstås som en fysisk ting, samt at ”menneskeskabt” her ikke vil blive forstået i den håndværksmæssige forstand, men i en mere abstrakt intentionalitetsmæssig forstand. Med dette menes, at det afgørende er, at alt der rummer en grad af intentionalitet, omfattes af denne definition. Intentionaliteten er en af nøglerne til forståelsen af hvad kunst er og ikke er.

Intentionalitet
Intentionalitet kan være mange ting. En klassisk måde at arbejde med intentionalitet indenfor kunst er, at kigge på den æstetiske reception. Inden for dette kan man diskutere afsenderens intentionalitet med sit værk – hvad der ønskes kommunikeret; hvordan det kommunikeres; hvilken implicit modtager og afsender, denne arbejder med, osv. En sådan intentionalitet kan være og er oftest en kompliceret størrelse at arbejde med.
Simpel intentionalitet: hensigten må være til stede Set i forhold til denne er den intentionalitet der her skal arbejdes med langt mere simpel: Den skal blot bruges til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det pågældende artefakt blev skabt, tilvejebragt og/eller fremstillet som kunst, eller om det ikke gjorde. Har der været en intention om at skabe kunst, så er der tale om kunst. Rummer det pågældende artefakt ikke denne intentionalitet, er det ikke kunst. Således er der altså tale om kunst, hvad enten vi har at gøre med P.S. Krøyer, Marcel Duchamp eller Lars von Trier; tolvtonemusik, gadeteater eller hestelunser i syltetøjsglas.

Primær egenskab
Om end spørgsmålet om hvad kunst er, så vidt er reduceret til blot ét afgørende parameter, så er der naturligvis stadig en gråzone, og denne vil være hovedudgangspunktet for det følgende.
Den mest umiddelbare indvending, man kan gøre mod denne foreløbige definition af kunst er naturligvis, at intentionaliteten ofte vil rumme mange komplicerede aspekter, og at de kunstneriske intentioner kun udgør en del af disse. Sandt er det, at det kunstneriske – eller rettere, det æstetiske – er en afgørende faktor i så godt som alle artefakter.
Der ligger naturligvis æstetiske overvejelser bag udformningen af alskens ting og sager – køkkengrej, cowboybukser, flygler, chipsposer, biler, computerkabinetter, diskolys, supertankere og uendeligt mange andre ting – og det er ingenlunde hensigten at kvalitetsbedømme en type af æstetik i forhold til en anden og dermed sige, at de æstetiske overvejelser, der ligger til grund for udformningen af en Mercedes CLK er ”mindre gode” end de, der ligger til grund for Piero Manzonis lort på dåse, blot fordi kun det sidstnævnte eksempel her skal modtage betegnelsen kunst.
Men hvad er så kunst, nu hvor den kunstneriske intentionalitet ikke kun er at finde i kunst, men – i større eller mindre grad – i et uendeligt antal af artefakter?
Hertil er svaret ganske simpelt: Kunst er dét, vi kalder kunst. Hermed ikke ment, at alt hvad en hvilken som helst person kunne finde på at kalde kunst så er kunst – heller ikke selvom det pågældende artefakt måtte rumme en større eller mindre grad af kunstnerisk intentionalitet. I stedet menes der de artefakter, hvis primære egenskab er, at de er kunst. Filosofien bag dette er også ganske simpel: Det er både mest naturligt og mest praktisk at kalde et artefakt ved dets primære egenskab.
Et par eksempler
Eksempelvis er en mobiltelefon er ikke blot en telefon. Den er ofte også både en kalender, et ur, en regnemaskine, et par hovedtelefoner, en SMS-klient, og sågar ofte også en radio og en MP3-afspiller. Det er ikke kotyme at kalde sin telefon for sin ”digitale kalender” eller ”SMS-maskine” eller andet i den stil – man kalder den blot en telefon.
På samme måde kalder man heller ikke et forstørrelsesglas noget andet, der kunne hinte, at det også kan bruges til at skabe ild med. Og denne naturlighed, der ligger i at kalde ting det, de primært er, er ikke forbeholdt artefakter, men går igen i vores omgang med andre mennesker: Kassedamen i det lokale supermarked er ganske givet også andet og mere end blot en kassedame, men det er hendes primære egenskab i den kontakt, vi har med hende, og vi kalder og omtaler hende ikke som måske mor til to børn, Norah Jones-fan eller socialdemokrat, hvor afgørende disse egenskaber end måtte være for hende.

Afgrænsningen af "artefakt" og "primær egenskab"
Denne tilgang til såvel levende væsner som de artefakter, der omgiver os, går i stor udstrækning – og bør gå – igen i forhold til kunsten. Det bør ikke være nogen svær disciplin at skelne kunst fra ikke-kunst, og følger man den hidtil beskrevne definition vedrørende intentionalitet og princippet om den primære egenskab, behøver det heller ikke at være det.
Som eksempel sammenlignes reklame og kunst: forskel i intentionalitet
For at illustrere hvorledes man kan foretage denne skelnen, gribes her fat i reklamen. Alle dage har reklamebranchen koncentreret sig fuldt og fast omkring hvilket æstetisk udtryk, der kan få et givent produkt til at sælge mere – eller en given idé til at blive mere tiltalende. Om der skal sælges cigaretter, hudplejeprodukter eller integrationspolitik er i vid udstrækning helt og aldeles underordnet. Hovedpointen er, at der er et udgangspunkt som grundlæggende er helt væsensforskelligt fra kunstens udgangspunkt – også selvom kunstværket og reklamen fra tid til anden kan minde ganske meget om hinanden. Den udslagsgivende forskel ligger naturligvis i de to typers helt forskellige intentionalitet, som fører til, at man ikke kan betragte hver af de to typer på samme måde.

Resumé om kunst
Hvad kunst har kunnet og kan, og hvad den har gjort og gør er et felt, der fortjener at blive behandlet langt mere udførligt end det her er muligt, og for desuden at holde fokus på blot hvad kunst er, vil det blot blive behandlet ganske kort:
Der synes at være en enighed om, at kunst er noget, der kræver såvel en afsender som en modtager; noget, der søger at kommunikere, typisk på flere niveauer; noget, der kan tolkes, også typisk på flere niveauer; noget, der kun indirekte behøver at have afsæt i virkeligheden; noget, der er inspireret; og noget, der i vid udstrækning er funktionsløst, når man ser bort fra funktionen netop som kunst, som – meget bredt defineret – kan siges at være en øgning af den personlige og kulturelle selvforståelse.

Resumé om reklame
Denne position i sin omverden giver kunst en hel anden placering end den, en reklame har. Formålet med en reklame er, som allerede beskrevet, at sælge noget. Intentionaliteten i en reklame ligger klar længe før det endelige resultat – reklameartefaktet, kunne man kalde det – og i bund og grund er der blot tale om et succeskriterium, hvis eneste parameter er et øget salgstal, eller at et øget antal mennesker godtager den idé, som reklamen søger at kommunikere.
At nå dette kriterium, dette mål, er at gennemskue hvilke virkemidler, der vil få de tiltænkte – implicitte – modtagere til at tage imod varen og dens budskab, for derefter at gøre begge dele til sine egne.
Reklamen er således aldrig i sin intentionalitet funktionsløs, men er i stedet resultatet af mere eller mindre nøjsomme beregninger i forhold til hvordan målet bedst nås.
At se på en reklame er at lade sig konfrontere med en afsender, hvis budskab i de fleste tilfælde er alt andet end subtilt. At se på en reklame er at træde ind i rollen som forbruger, som potentiel køber af en vare. At se på en reklame er at forvente overdrivelser, fordrejninger og usandheder, fordi disse alle er legitime i reklamens verden og således kan eksistere under helt særlige vilkår.

Væsensforskelligheden mellem reklame og kunst
Ingen af disse ting kan siges konkret at karakterisere betragtningen af kunst. Det er i og for sig også underordnet, men væsensforskelligheden reklamen og kunsten imellem er søgt tydeliggjort, da det er en vigtig pointe i forsøget på at give en definition af kunst: Ingen udtryksform, som ikke er kunst, minder umiddelbart mere om kunst end reklamen gør. Begge er de baseret på afsender/modtager-forholdet, begge søger de at kommunikere et budskab – en tanke, en idé – og de bruger begge æstetiske virkemidler af forskellig art hertil.
At reklamen så alligevel ikke er kunst skyldes den hér omtalte væsensforskellighed, som bunder i dens intentionalitet, ud fra hvilken det er tydeligt, at reklamens formål er et ganske andet end kunstens. Når reklamen så alligevel typisk indeholder kunstneriske, æstetiske træk, og fortsat ikke er kunst, skyldes det princippet om den primære egenskab; reklamen er, til trods for hvor kraftigt et æstetisk udtryk den måtte have, stadig først og fremmest en reklame og må derfor betragtes, tolkes og behandles som en sådan.

Tre betingelser
For at der kan være tale om kunst, er der altså tre ting, der skal være sande:
1. Artefakt: Der skal være tale om et artefakt.
2. Intentionalitet: Artefaktets intentionalitet skal rumme intentionen om at være kunst.
3. Primær egenskab: Artefaktets primære egenskab skal være den kunstneriske.

Kilde: Wikipedia.org
 




 

 

 


Vil du se mine farverige malerier i mit showroom kan du læse mere her eller vælge en af nedenstående farver:

Gule - Blå - Grønne - Lilla - Røde - Orange - Pink eller malerier med mange farver
Du kan også vælge imellem flere størrelser: små - medium størrelse eller store malerier. 

 

 


Har du stadig svært ved at vælge kan et gavekort være en god idé.

Kontakt mig endelig hvis der stadig er noget du er i tvivl om ved mine abstrakte malerier.

 

Malerier : Se tidligere værker